Egil Rindorf

• Budget og ledelse af kommunen

Gentofte kommune har i et antal år arbejdet med 2-årige budgetaftaler. Det giver ro i byrådssalen, og mindre politisk debat med Gentoftes borgere. Ideen er besnærende. Men den kommer på bekostning af vælgernes interesser. For hensynet med de 2-årige budgetaftaler er at tilgodese systemets – ikke borgernes – interesser. Det er ikke som det skal være. 2-årige budgetaftaler kan synes rationelle. Men hvor meget ændrer sig på 2 år? Det opdager
man måske lettest ved at slå op i en 2 år gammel avis eller ved at spørge ChatGPT. Fremtiden opfatter vi til gengæld som en lineær videreførelse af historien, som vi ikke kan huske. Og vi tror på at fremtiden kan beskrives konkret, som det bliver, selv om vi godt ved, at det kan man ikke. En bil har et rat for at man kan følge vejens sving. Men en 2-årig budgetplan svarer til at vi binder rattet fast i én position, og så kører vi! Men selv inden for Gentofte kommunes egne grænser kan der ske ting af stor betydning på kort tid. Det skal jo håndteres hurtigst muligt, og ikke vente i op til 2 år. Der er da heller ingen større virksomhed, som i dag arbejder med 2 årige budgetter. Faktisk er budgetter i erhvervslivet en stadigt mindre betydende opgave. I stedet lægger man rullende planer for, hvilke emner man skal koncentrere sig om inden for en nærmere bestemt periode, og hvorledes verden løbende forventer at udvikle sig, og som kan påvirke virksomheden. Og når der sker noget vigtigt, så ændres fremskrivningen – og indsatsen – med det samme. Men vi skal køre efter vejen der svinger, og ikke efter kortet, der er uforanderligt. Det er det, man har ledelse til. Tænk engang hvis NOVO skulle have begrænset sig til at lede efter gamle budgetter, da det gik op for dem, hvilken guldåre man havde fundet med vægttabsmedicinen, som vi dårligt havde hørt om for 2 år siden. En virksomhed følger vejen for at få gevinsten, eller for at begrænse
tabet, hvis det er det, der truer. Tiden er løbet fra de 2-årige budgetaftaler i Gentofte Kommune. I stedet bør kommunen lave
offentligt tilgængelige årsplaner, som indeholder let tilgængelige beskrivelser af, hvad det er, der vil præge Gentofte Kommune og kommunens borgere, inden for det næste par år. Og så kan man supplere med de årsbudgetter, som er nødvendige af andre grunde.
Men det er fremskrivningerne, der kan give luft under vingerne og skabe den politiske debat, som vælgerne gerne vil deltage i, og som skaber interesse for den politiske proces i Gentofte Kommune.
Lad os gøre planlægning og løbende målstyring mere moderne, dynamisk og lettilgængelig for borgerne.

• Frivillighed
  
  

Vores moderne samfund er bygget på frivillighed. Ingen instruerede vores fjerne forfædre om, at nu skal I i Jeres fritid skabe et moderne velfærdssamfund og I får intet for indsatsen. De gjorde det alligevel – men af egen fri vilje. De bedste resultater udspringer ofte af frivillighed. Også i dag bidrager vi alle – hver med vores kompetencer – frivilligt til at vedligeholde og videreudvikle det samfund, som vi arvede fra vores forældre, så vi kan levere det videre til vores børn i bedre stand, end vi selv modtog det. I dag opfattes frivillighed omtrent som en organiseret aktivitet på linje med at gå til madlavning eller klaverspil. Men frivillig er man hele døgnet, og det er frivillighed der binder vores samfund sammen. Derfor er der ikke brug for, at Den Gode Stat påtager sig alle borgernære opgaver. Det ville føre til tab af frihed, initiativ og kommunens sammenhængskraft. Derfor skal frivillighed heller ikke hverken formaliseres, organiseres, struktureres eller lønnes af Gentofte Kommune.

Frivillighed handler om nære mål og opgaver der vedrører dem, der står os nærmest. Det kan være naboer, familie, kolleger, kammerater eller borgere i ens lokalmiljø. Derfor, hvis Gentofte kommune begynder at udstikke opgaver til borgerne med et skilt på: ”Til løsning ved frivillighed”, så vil kommunen fejle.
I stedet er kommunens pligt vedrørende frivillighed at undgå at stå i vejen. Det sker f.eks. når man pålægger de frivillige bureaukratiske benspænd, nævenyttige kvalitetsmål eller fjollede kompetencekrav. Den slags får de frivillige til at trække sig væk fra opgaver, der ellers med størst effekt og værdi for alle kunne udføres af frivillige. Frivillighed udfolder sig især inden for sports- og fritidsaktiviteter for alle befolkningsgrupper – ikke mindst aktiviteter rettet til børn og unge. Også vores kirker og foreningslivet – herunder politiske foreninger – er en væsentlig frivillig aktivitet, som understøtter vores demokrati og sociale fællesskaber. Den slags kan vi ikke få for meget af. Men virkeligheden er, at det ofte opfattes blandt de frivillige, at det offentlige apparat netop kommer med benspænd og ikke så meget støtte. Disse benspænd kan synes vel begrundede – men er det ikke. De kan føre til, at de frivillige opfatter det som at de arbejder til gavn for kommunen frem for at være rettet til de grupper, de frivillige motiveres af at hjælpe.

- Lad os bekæmpe benspændene. Mere frihed medfører mere frivillighed.

- Lad Gentofte kommune forstærke støtten til frivillighed, men hverken som herrer eller kontrollanter.