Med rødder i en fynsk landmandsfamilie og en bankuddannelse har jeg siden 1990’erne arbejdet som ejendomsmægler – i dag med base i Gentofte Kommune og omegn. Området er ikke blot min arbejdsplads, men også mit hjem gennem de seneste 25 år. Her bor jeg med min hustru Tina og vores tre skønne børn.
Gennem årene har jeg oplevet, hvordan ældre og lokale erhvervsdrivende til stadighed udfordres - ejerboliger og erhvervslejemål er for dyre.
Mine mærkesager er:
Vi mister butikker og liv i handelsgaderne. Jeg vil arbejde for at fjerne dækningsafgiften for små butik- og erhvervslejemål og forenkle reglerne, så det igen bliver attraktivt at drive forretning. Gentofte Kommune skal udvikles, ikke afvikles.
Udbuddet af ældrevenlige ejerboliger til under 10 mio. er alt for lavt. Det skal være muligt at bygge i højden og på centrale placeringer. Rammerne for et godt og prisvenligt otium skal findes i Gentofte Kommune.
Vil du være en del af KV-25 holdet ?