Hvem er Fritjof Lind ?
Fritjof Lind er født i 1951 og opvokset i Kolding, Hørsholm og efter studierne i København flyttet til Gentofte. Er Cand.scient. fra Københavns Universitet. Har boet i kommunen med min familie i 40+ år. Bor på Anemonevej i Gentofte.
Erhvervskarriere: Forsker i Landbrugsministeriet i 8 år. Derefter en lang karriere i amerikansk ejet IT-servicevirksomhed med forretningsansvar for forskellige IT-virksomheder i koncernen. Sideløbende sagkyndig dommer (IT) i Sø- og Handelsretten i København. Efterfølgende erhvervsaktiv som bestyrelsesformand og –medlem i IT-virksomheder, interesseorganisationer og private Equity.
Politisk fokus
Er en by-Venstre erhvervsprofil. Medlem af Venstre fra 2023 med et forsæt om at få partiet udviklet og revitaliseret gennem et aktivt medlemskab.
Anser den liberale samfundsorden for globalt udfordret, hvor individets autonomi er under pres. Vi skal som borgere i en demokratisk nation, stå hårdt fast på ukrænkeligheden i retten til det personlige valg. Hvilket naturligvis medfører at vi alle aktivt er med til at udvikle vores demokratiske institutioner og tilhørende retssikkerhed.
Evnen til at fastholde en robust ramme for vores ønskede samfundsudvikling har aldrig været vigtigere.
Gentofte Kommune skal videreudvikles
Gentofte kommune er et fantastisk sted. En del af Danmark der er maksimalt privilegeret. Indkomstgrundlaget er højt og stigende med borgere der forventer service i topklasse.
Men Gentofte er også presset af omverdenens sult på mere udligning og en vis grad af jalousi omkring kommunens og borgernes privilegier. Stilstand er i den kontekst ikke længere en farbar vej hvorfor mine mærkesager er:
Kommunens ca. 8,5 Mia. kr. store indtægtsbudget er sundt. Og selvom ca. 4,2 Mia kr. forsvinder i den kommunale udligning, er der et solidt fundament for kommunens mange servicetilbud. Positivt at beskatningsprocenten i 2025 og 2026 er reduceret. Men skatten skal længere ned. Gerne med min. 1 % point inden 2030. Tilsvarende skal virksomhedernes dækningsafgift udfases til gavn for en voksende erhvervsudvikling i kommunen.
Udviklingsmulighederne i kommunens velfærds- og sundhedssektor er store. Også for seniorer. Seniorservice indebærer servicering af flere og flere 60+ årige med vidt forskellige behov. Mange forsætter med at arbejde langt op 70-erne. Dertil kommer en demografisk bølge af 80+ årige aktive seniorer der stiller helt andre krav til kommunal service.
Vi er på vej ind i kunstig intelligens-tidsalderen for alvor. Om vil eller ej. Gentoftes udgangspunkt er en klassisk tung administration der ikke matcher 2030-kravene til automation og digitale værktøjer. I for mange år har de politiske initiativer været få og uambitiøse. Det skal der laves om på.
Kommunens digitaliserings- og automationsstrategi skal derfor gentænkes hurtigt. De digitale værktøjer er til rådighed og skal absorberes klogt.
Det ønsker Venstre at være med til at få til at ske. Gentofte Kommune skal vise vejen i det kommunale landskab og være en del af top-5 for digitalt lederskab i 2030.
Venstre vil tiltrække flere Koncerner og SMV-virksomheder der skal være med til ar udvikle Gentoftes jobbase, innovationskraft og grønne løsninger.
Dagligt er der beskæftiget ca. 32.000 medarbejdere i virksomheder i kommunen. Omvendt har ca. 27.000 borgere job udenfor kommunen. Mit erhvervsfokus er på 2 områder der skal understøttes maksimalt:
Kontakt mig hvis du vil vide mere.
Mail: fritjoflind@venstregentofte.dk
Mobil: +45 4241 0184
Vil du være en del af KV-25 holdet ?